2012-05-13
pandek
"Sunde pandekager"
af cookiecrumble

Sunde pandekager

Opskriften giver ca. 12-14 små pandekager

1 dl rugmel

1 dl havregryn

½ dl. hvedemel

3 dl mælk

1 æg

1 banan (most)

1 tsk. bagepulver

+ 1 revet æble

+ 1 tsk. stødt kanel

 

Bland først æg og mælk sammen og tilsæt dernæst den moste banan, æble, havregryn, rugmel og til sidst bagepulver og kanel. (hvis dejen er for tynd kan mere rugmel tilsættes til den får den rigtige konsistens)

Bag herefter de små pandekager på en opvarmet og smurt pande ved middel varme, og bag dem gerne to ad gangen på den samme pande. Jo mindre og buttede de er, jo mere delikate og hapse-lækre bliver de :)

Vær dog opmærksom på, at selvom pandekagerne stadig føles “ubagte” indeni, så er de altså gennembagte. Denne variant har bare en tendens til at blive en smule mere klæg end alm. pandekager, da de er fyldt med havregryn og revet frugt, som automatisk gør dem en smule mere klæbrige.

Nyd pandekagerne med en god protion frisk og udskåret frugt eller en god klat sukkerfri marmelade.

Bedømmelse

(4.1 / 5)

4.1 5 44
Din bedømmelse

44 personer har stemt

Opskriftskategori:
Med/Uden Voksen:

  1. posted by Signe Wagner on maj 13, 2012

    De ser lækre ud. Jeg glæder mig til at prøve dem :-)

  2. posted by cookiecrumble on juli 11, 2012

    Dejligt :) de er også ret fantastiske :)

  3. posted by Josephine on juli 20, 2012

    Ved du om man kan bruge grahamsmel istedet for rugmel? :-)

  4. posted by Kristine on august 20, 2012

    Josephine – det kan du sagtens :)

  5. posted by Cecilie on oktober 22, 2012

    De kan klart anbefales! Super lækre! Jeg laver dem endnu engang idag, simpelthen fordi jeg er vilde med dem. Sunde, lækre og så mætter de rigtig godt.

Send din kommentar


+ 7 = ti